Sådan tager du det billigste lån

Sådan tager du det billigste lån

Leder du efter det rigtige lån til det, du drømmer om netop nu? Så er det virkelig vigtigt, at du gør dit forarbejde og finder det bedst mulige lån. Et lån er ikke bare et lån, og der kan være mange penges forskel på det rigtige og det forkerte valg af lån. Vi hjælper dig godt på vej til at finde det billigste lån for netop dig. 

Hvad er vigtigt at vide? 

Der er ikke noget bedre end at få penge mellem hænderne til endelig at købe det, som du står og mangler. Måske har du allerede overvejet, om du skulle låne nu eller senere og er kommet frem til, at tidspunktet er det rette. Med et digitalt lån kan du med få klik få udbetalt de penge, du har brug for. Men før du trykker på knappen, så er det altså en rigtig god ide, at du sikrer dig, at det er det billigst mulige lån, du takker ja til. 

Det er som minimum vigtigt at kigge på debitorrenten, ÅOP, den månedlige ydelse og lånets løbetid, når du skal finde det billigste lån. 

Hvad er et billigt lån?

Det koster penge at låne penge, og derfor kan man snakke om billige eller endda dyre lån. Hvis du for eksempel låner 4.000 kroner, så skal du ikke blot betale 4.000 kroner tilbage igen. For udover at tilbagebetale de lånte 4.000 kroner skal du også betale renter af beløbet samt stiftelsesomkostninger og muligvis også gebyrer til banken. Der kan være stor forskel på, hvad bankerne kræver i renter med videre, og derfor kan det godt betale sig at sammenligne forskellige lån. 

Med nedenstående fire gode råd er du godt på vej til at vælge det billigste lån.

1. Hold øje med debitorrente og ÅOP 

Hvert lån kommer med betingelser – for det er jo bare et lån, og det skal betales tilbage igen. Banken, du låner af, tager penge for at låne dig penge. Det kaldes for en debitorrente. Debitorrenten er den procentvise betaling, du skal betale tilbage til banken. Du vil også møde det meget vigtige ord ”ÅOP”, som står for ”årlige omkostning i procent”, og det er de samlede årlige omkostninger, som du skal betale for at låne. Det omfatter både debitorrenten, stiftelsesomkostninger og eventuelle gebyrer. Det er ÅOP, som er den bedste indikator for, om et lån er billigt eller ej. 

Sådan tager du det billigste lån

2. Lån ikke mere end nødvendigt 

Selvom det er nemt og fristende, så lån ikke flere penge, end du har brug for. Jo færre penge, du låner, jo færre penge skal du betale tilbage, og jo billigere er lånet for dig. 

3. Råd til at betale tilbage 

Hver måned skal du betale afdrag på din gæld. Kig derfor i lånets betingelser og find ud af, hvad du skal betale i månedlig ydelse. Månedlig ydelse er nemlig det beløb, som du hver måned betaler for at afdrage på gælden samt betale renter, stiftelsesomkostninger og gebyrer. Tag derfor et kig på dit månedlige budget for at se, om du har råd til hver måned at betale den månedlige ydelse. 

4. Sammenlign lånetyper

Når du har styr på ovenstående tre trin, så er det tid til at finde hoved og hale i de mange lånetilbud. Heldigvis tilbyder vi et godt værktøj til nemt at sammenligne og finde det billigste lån.
Tag ikke det første og det bedste, men sæt tid af til at kigge de mange lån igennem og til at læse det med småt. Så er du godt på vej til både at have en fornuftig økonomi og få opfyldt dine drømme.