Værd at vide om boliglån

Boliglån er en ofte misfortolket låneform for mange mennesker, da der findes mange varianter af låneformen. Umiddelbart findes der to overordnet former for boliglån, nemlig et ejer-boliglån og andels-boliglån.

Ejer-boliglånet bruges til enten at finansiere udbetalingen til at købe en ejerbolig eller til at investere i renovation og boligforbedringer, og andels-boliglånet bruges til at dække hele eller en del af indskuddet til andelsboligen.

Når du skal ud og investere i en ny bolig, så er der en begrænsning for, hvor stor en del af din bolig, som du kan finansiere igennem dit realkreditlån, som typisk er den billigste form for finansiering til din bolig. Følgende krav gælder for realkreditlån,

  1. Almindelige boliger: Realkreditlånet dækker op til 80%
  2. Sommerhuse: Realkreditlånet dækker op til 60%
  3. Byggegrunde: Realkreditlånet dækker op til 40%
  4. Andelsboliger: Realkreditlånet dækker 0%

Den resterende del af finansieringen skal du dermed anskaffe et andet sted. Hvis du ikke selv har udbetalingen, er det her, at du skal have et boliglån, til det dække restfinansieringen.

Sådan finder du det billigste boliglån

Der kan meget at spare på de forskellige boliglån, og det afhænger meget af dit kundeforhold til banken. Mange banker bruger også deres boliglån til at tillokke nye kunder, hvilket betyder, at du ofte kan opnå store besparelser ved at skifte bank, når du optager et boliglån.

Det kan dermed være en god ide at undersøge markedet, inden du beslutter dig for hvilket boliglån, som du vil optage. På Pengeinfo’s søgemaskine kan du helt frit søge på de forskellige lånetilbud, som findes hos de forskellige banker på markedet.

Her skal du dog være opmærksom på, at du ofte vil blive mødt med en række forbehold, som kan gøre boliglånet mindre attraktivt. Nogle banker kræver f.eks., at du skal være medlem af en pensionskasse eller at du allerede er kunde i banken.

Et godt råd er, at du finder to til tre forskellige lån på Pengeinfo’s søgemaskine, som du godt kan lide, og herefter tager kontakt til banken og får et konkret tilbud, som du kan forholde dig til, inden du låser dig fast på en endelig løsning.

Hvad skal jeg være opmærksom på, når jeg optager et boliglån?

Der findes en række begreber, som du skal sætte dig ind i, inden du kan tage en beslutning om, hvilket boliglån, der er bedst for dig.

  1. Afdragsfrihed 
    Ligesom du oplever på realkreditlån, så har du mulighed for at optage banklån med afdragsfrihed, hvilket betyder, at du ikke afbetaler på gælden i den periode, hvor afdragsfriheden er gældende. Det er dog sjældent den bedste ide, at undgå afbetaling på et boliglån, da renten typisk er højere end f.eks. på et realkreditlån.
  2. Renten
    Renten afspejler den pris, som du betaler for boliglånet. På et boliglån er renten typisk variabel.
  3. Løbetid
    Løbetiden er den periode, som det tager at tilbagebetale dit boliglån. Et boliglån strækker sig typisk over en periode fra 10-30 år.

Bankerne tilbyder to forskellige typer banklån.

  1. Det traditionelle boliglån
    Gælden afdrages typisk over en løbetid på f.eks. 15 år, og renten bestemmes af banken, og påvirkes typisk af dine kundeforhold i banken.
  2. Prioritetslånet/Boligkredit
    Dette boliglån etableres som en form for kassekredit i banken, hvor du frit kan sætte penge ind og hæve på kontoen indtil du har nået det aftale maksimale beløb. Renten på kassekreditten er dermed den rente, som du har aftalt med din bank.

Hvad koster det at få et boliglån?

Der findes en række faste etableringsomkostninger, som du skal være opmærksom på, når du optager et boliglån. Gebyrer kan svinger afhængig af banken, og nogle banker vælger dem ud fra en fast procentdel af lånesummen (typisk 1-2 %).

Stiftelsesomkostningerne for et boliglån ligger typisk mellem 3.000 og 8.500 kr., og afspejler igen dit kundeforhold hos banken.

Herudover skal der tillægges udgifter til tinglysning, som er et fast gebyr på 1.660 kr., samt en tingslysningsafgift på 1,5%.