Crowdlending (også kaldet peer-to-peer lending) er et nyt alternativ til bankernes lån. Det kan være lån til private – såkaldte forbrugslån, billån og boliglån. Det kan også være finansiering af virksomheder. Lån til deres drift, ekspansion eller til opstartsvirksomheder. Låneformen kommer i kølvandet af bankernes håndtering af finanskrisen – ikke mindst den kreditklemme der er opstået som følge af milliardstore tab og stramning af bankernes krav til kapital.
Det har betydet at selv sunde små- og mellemstore virksomheder har været mødt af et rungende NEJ, når de søgte om ekstra kapital til deres virksomhed. Bankernes rigide måde at håndtere et af deres vigtige aktiver – nemlig erhvervskunderne – på, har dannet grobund for nye låneformer.
De nye låneformer er altså primært drevet af et behov, men ’share’ (dele) tanken, som de sociale medier kan tage æren for, er også medvirkende til at der er skabt nye måder at tænke på. Teknologien har samtidig gjort det muligt at udvikle nye forretningssystemer i løbet af meget kort tid. Alle disse faktorer tilsammen har skabt et nyt begreb, nemlig crowdlending eller peer-to-peer lending. En lånemodel som i den grad udfordrer den traditionelle bankmodel.
Definition af crowdlending
Crowdlending kan defineres som en gruppe af mennesker – som ikke kender hinanden – der er enige om samme interesse og derfor ser en ide i at gå sammen om at investere i noget (en virksomhed) som de kan identificere sig med, og ønsker noget godt for i fremtiden.
Crowdlending kan være drevet af interesse for en branche eller en ide. Investorerne der drives af dette har som regel et løsere forhold til sikkerheden for deres penge. De er klar over at de løber en risiko – og det er de parate til. Crowdlending kan også være drevet af interesse for afkast. Her er branche og ide knap så relevant, men kan godt være en drivkraft. I disse tilfælde ønsker investorerne ikke at tabe penge. De er som udgangspunkt enige om at de gerne vil stille deres midler til rådighed, men det er muligheden for et højt afkast der driver dem.
Kan man lave en forretningsmodel eller virksomhed, som kan facilitere dette og skabe volumen og dermed mulighed for spredning af risiko ved at diversificere investeringsobjekterne? Ja – det kan man godt. I England har FundingCircle.com kørt dette koncept i en årrække og har lige rundet 500 millioner Pund i udlån til små og mellemstore virksomheder.
En gruppe af investorer (peer) har sammen med den engelske regering finansieret disse lån. Funding Circle beregner sig 1% af renten i provision for at formidle og facilitere dette. Bankerne har ingen rolle i dette koncept. Banken er ikke mellemmand mellem långivere og låntagere. Funding Circle indsamler nødvendig information om låntager og kreditvurderer dem.
Derefter har långiverne mulighed for at ’funde’ lånet på deres markedsplads hvor der kan bydes på lånene efter et auktionsprincip. Når lånet er ’fundet’ og udbetalt sørger Funding Circle for at modtage de månedlige ydelser for derefter at fordele renter og afdrag til de mange långivere. Genialt vi mange sige. Ja – det er en helt ny måde at tænke på.
I Danmark har FlexFunding.com lige lanceret et tilsvarende koncept, som er forberedt på at blive lanceret i en række lande. Teamet bag Flex Funding har med bagrund i den finansielle og teknologiske sektor stor mulighed for at ramme et behov og udfordre det danske banksystem.
Bankens rolle når vi taler crowdlending
Bankens rolle i samfundet, har i årtier været at opbevare penge for mennesker og låne en del af disse penge ud til andre, som har behov. Via reguleringer af tilsyn og myndigheder er der vedtaget styringsmekanismer. Formålet med dette er at bankerne aldrig må låne mere ud end at de vil kunne honorere de udbetalinger, som er nødvendige for den daglige økonomi i en privat eller i en virksomheds husholdning.
Eventuelle tab på udlån har banken dækket via sine reserver og velpolstrede egenkapital. For at bygge reserver og egenkapital har bankerne taget sig godt betalt for deres ydelser. Den store indtjening har ligget i forskellen på indlånsrenten og udlånsrenten samt et utal af forskellige gebyrer. Det er ingen hemmelighed at en stor del af bankernes store tab i forbindelse med finanskrisen, skyldes at de er fulgt med på ejendomsinvesteringsbølgen og har tænkt meget kortsigtet i hurtige gevinster, velvidende at den boble, som blev skabt med højere og højere ejendomspriser på et tidspunkt ville briste.
Flere aviser har skrevet om at mange af bankernes ledelser var drevet af bonussystemer, som gav bankdirektørerne skyhøje lønninger så længe at boblen holdt. Mange mener de har spillet hassard med andre folks penge. Bankerne har også skullet tilfredsstille sultne aktionærer, som har forventet et højt afkast af deres bankinvestering.
Lav indlånsrente i bankerne
Den rente, som bankerne tilbyder deres kunder med såkaldte transaktionskonti (lønkonto, budgetkonto, driftskonto mv.) er meget lav. Det skyldes blandt andet følgende tre faktorer:
- Bankernes enorme omkostninger. Udgifter til sektor og gigantiske IT-systemer, som ikke er fuldt med den teknologiske udvikling. Jo – de har udviklet netbanker, mobilbanker og andre moderne systemer. Men teknologisk er det nye byggeklodser på et gammelt tungt og omkostningsfuldt IT-setup. Derudover har bankerne udgifter til opretholdelse af et dyrt filialnet.
- Tab på risikable projekter, som har givet en kortsigtet gigantisk indtægt, men som har kostet mange banker livet og sat andre banker under administration og skærpet tilsyn. Som følge af det er der øgede krav til kapitalbinding og skærpelse af kreditpolitik.
- Krav om et høj afkast og indtjening til aktionærerne.
Høj indlånsrente med crowdlending
Ved at lære af bankernes dårlige erfaring kan følgende tre faktorer skabe en høj rente for investorerne:
- Lave omkostninger til IT ved at anvende ny teknologi der er internetbaseret, automatiseret og skalerbart på tværs af lande og til et stort antal brugere. Ingen dyre filialer.
- Ved at lave fuld gennemsigtighed. Långiverne kender låntagerne og det minimere risikoen for at der investeres i kortsigtede spekulative projekter. Risikoen for tab på lån lægges ud til indlånerne, som ved diversificering minimere deres tabsrisiko. Almindelige markedsmekanismer fastsætter renteniveauet.
- Aktionærerne ønsker også et højt afkast, men det skal skabes inden for rammerne af provisionen. Det betyder at indtjeningen er afhængig af stram omkostningsstyring samt øget volumen. Konceptet tillader ingen bonusordninger baseret på hassardlignende satsninger.
Flex Funding som på nuværende tidspunkt er den eneste større crowdlending udbyder i Danmark opererer med en provision på 1%. Det betyder at du kan opnå næste samme rente på din opsparing, som låntager betaler på sit udlån. Flex Funding beregner renten på din investering sådan: 7% = Renten på din låneandel 1% = Provision til Flex Funding 1% = Estimeret tab på lån* 5% = Din rente *
Estimeret tab opgøres ud fra hvert risikobånd. F.eks. vil det estimerede tab i et A+ lån være lavere end et lån der er kreditvurderet til et B lån. For nærmere oplysning om hvordan det estimerede tab opgøres henvises til Flex Funding A/S eller deres hjemmeside.
Risiko
Når Flex Funding får udbredt kendskabet til deres koncept og udbuddet af lån øges vil det være muligt for investorerne at sprede deres investering over mange forskellige virksomheder. Det er en forudsætning at der ikke investeres ensidigt hvis procentsatsen for det estimerede tab på lån skal ramme nogenlunde.
Da risikoen for tab er ‘outsourcet’ til långiverne er det en investeringsform, som på nuværende tidspunkt ikke henvender sig til opsparere, som ikke er bekendt med denne risiko. Det er vigtigt at långiver sætter sig godt ind i alle aspekter af denne nye opspringsform. Der er ingen tvivl om at det er et koncept, der breder sig med lynets hast. Det er spændenden hvordan bankerne vil forholde sig til det.
Følg med her på Pengeinfo. Vi vil holde øje med det.
Læs også om Lending Club i USA på LendingClub.com.