Den 4. juni 2020 blev der indgået en aftale om et opgør mod dyre forbrugslån, også kaldet kviklån, med henblik på bedre at beskytte forbrugeren mod en ifølge lovforslaget uetisk forretningsmodel, der tjener penge på høje renter og gebyrer. Den nye lov trådte i kraft den 1. juli 2020.

Tilbage i december 2019 blev der fremsat et lovforslag om et opgør mod kviklån. De involverede aftalepartier bestod af regeringen (Socialdemokratiet) på den ene side og Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet og Nye Borgerlige på den anden side.

Formålet med denne aftale om et opgør mod kviklån er “at styrke forbrugerbeskyttelsen yderligere gennem forbud mod visse forbrugslån samt en begrænsning af låneudbydernes muligheder for at markedsføre deres produkter,” som det fremgår af lovforslaget af den 19. december 2019, som trådte i kraft den 1. juli 2020.

Derfor er der brug for et opgør mod kviklån

I løbet af de seneste år er der sket en voldsom stigning i antallet af udstede kviklån, hvilket højst sandsynligt skyldes, at det i dag er blevet relativt nemt og ikke mindst hurtigt at ansøge om og blive godkendt til et forbrugslån online. Ifølge en artikel fra FinansWatch, baseret på tal fra Danmarks Statistik, blev der udlånt en milliard kroner mere i 2019 sammenlignet med i 2018, hvormed det udlånte beløb for sidste år landede på knap 18 milliarder kroner.

Problemet med, at folk optager kviklån, er, at disse lån ofte kommer med en noget højere rente end traditionelle banklån. Derudover kan denne lånetype virke tillokkende grundet deres hurtighed og nemhed – to fordele, der ofte overskygger de egentligt omkostninger ved lånet.

Som konsekvens heraf oplever alt for mange danske låntagere at ende i en økonomisk svær situation efter at have valgt den hurtige løsning og optaget et forbrugslån eller kviklån, som de i sidste ende ikke har kunnet overskue omkostningerne ved. Formålet med at indføre en aftale om et opgør mod kviklån er dermed at nedbringe antallet af danskere, der får økonomiske problemer som konsekvens at have underskrevet en låneaftale med en kviklånsudbyder.

Sådan har loven til hensigt at gøre op med dyre kviklån

Det nye lovforslag introducerer et ÅOP-loft på 35 procent og et omkostningsloft på 100 procent for forbrugslån og kviklån. Loftet på ÅOP betyder, at forbrugere aldrig vil kunne komme til at afdrage mere end 35 procent af det lånte beløb om året, mens omkostningsloftet sikrer, at alle omkostninger forbundet lånet, såsom renter og gebyrer, herunder morarenter og rykkergebyrer, ikke overstiger 100 procent af lånebeløbet.

Lovgivningen indeholder blandt andet også at markedsføringsforbud, der gælder for lånevirksomheder, som tilbyder lån med en ÅOP på mere end 25 procent. Disse virksomheder får forbud mod at reklamere for deres produkter. Det bliver desuden ulovligt at markedsføre for lån i forbindelse med spil og gambling i tv.

Konsekvenser for lånemarkedet

Med denne nye aftale om ÅOP-loft og andre restriktioner på kviklån har Danmark indført en af de strammest reguleringer på lånemarkedet i EU. Det vil givetvis få nogle konsekvenser for, hvordan lånemarkedet kommer til at se ud i fremtiden. Andreas Linde, som er administrerende direktør for diverse sammenligningstjenester for online lånetilbud, peger på følgende mulige konsekvenser, som aftalen vil få på lånemarkedet i Danmark:

“For at imødekomme den nye lovgivning vil mange låneudbydere se sig tvunget til at modificere deres produkter og tilbyde lån til en lavere rente end før. Selvom det i første øjekast kan virke positivt, vil det dog i mange tilfælde betyde, at kravene for at blive godkendt til et lån bliver skærpet, og flere forbrugere vil formentligt opleve at få afvist deres låneansøgning.”